Steen Thomsens blog

Steen Thomsens blog

Debat

Danske Kronikker

Bestyrelsernet tager fejl

PrivatPosted by Steen Thomsen 25 Sep, 2016 07:51:39
Bestyrelserne tænker for meget på at undgå fejl og for lidt på at gøre det rigtige. Læs min kronik.





  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post87

Uansvarlige CSR ratings

PrivatPosted by Steen Thomsen 25 Sep, 2016 07:48:13
Investorerne bruger misvisende vurderinger af selskabernes ledelse og sociale ansvarlighed. Læs min kronik.



  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post86

Slut med trylleriet

PrivatPosted by Steen Thomsen 25 Sep, 2016 07:43:57
Mervyn King har skrevet den hidtil bedste bog om finanskrisen. Læs min KRONIK.



  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post85

Trump er værre end Brexit

PrivatPosted by Steen Thomsen 24 Sep, 2016 18:07:55
Læs min blog her!


  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post84

Stol på din intuition

PrivatPosted by Steen Thomsen 05 Feb, 2016 20:34:36
Læs min blog HER.



  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post83

Lad markedet håndtere snyderne!

PrivatPosted by Steen Thomsen 29 Dec, 2015 18:55:26
BLOG



  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post82

Stop Hazardspil med fondsmodellen

PrivatPosted by Steen Thomsen 29 Dec, 2015 18:52:10

Der er i dag almindelig enighed om, at de danske erhvervsfonde er en succes, der har dannet et solidt fundament for udvikling af de største danske virksomheder. Vi har altså en model, der fungerer, og man skulle tro, at politikerne ville tænke sig godt om, før de pillede ved det.

Ikke desto mindre er regeringen og en række borgerlige støttepartier blevet enige om at forringe fondenes skattemæssige vilkår gennem et lynindgreb i forbindelse med Finansloven. Man vil ophæve et konsolideringsfradrag, der giver fondene mulighed for at fradrage uddelinger til velgørende formål med ekstra 25 pct. Derudover vil man ophæve overførselsreglen (også kaldet transparensreglen), der ud fra en koncernbetragtning giver fondene mulighed for at overføre deres fradrag for velgørende uddelinger til datterselskaberne. Begrundelsen er et ønske om et angivelig merprovenu på 200 mio kr til staten, der skal bruge pengene til lempelse af beskatningen af generationsskifte. Indgrebet skal gennemføres over hals og hoved med en uges varsel.

Lynindgrebet er uigennemtænkt og skadeligt for dansk erhvervsliv. Skatteminister Karsten Lauritzen er i denne sag blevet så dårligt rådgivet af sine embedsmænd, at det bør få konsekvenser.

Som der står i bemærkningerne til lovforslaget kan en afskaffelse af konsolideringsfradraget og overførselsreglen reducere de erhvervsdrivende fondes konsolidering og dermed potentielt reducere erhvervsinvesteringerne i Danmark. Begrundelsen for, at man alligevel vil gennemføre indgrebet er, at Skatteministeriet ikke har været i stand til at kvantificere effekterne heraf. En noget bagvendt logik må man sige.

En forudsætning for, at erhvervsfondsmodellen kan fungere effektivt er netop, at fonde og virksomheder konsoliderer sig, så de kan udnytte styrkerne ved langsigtet ejerskab. Det er nemlig svært at være langsigtet, hvis man ikke har nogen penge, og i værste fald kan fondene i den situation ende med at blive en klods om benet på deres virksomheder.

Afskaffelsen af overførselsreglen rammer den ligestilling mellem fond og selskab, der hidtil har været et grundprincip i fondslovgivningen. Det bør ikke have betydning for beskatningen, om en fond vælger at tage en indkomst i selve fonden, eller om den realiseres i et datterselskab. Konsekvensen af lovforslaget kan for eksempel blive, at fondene føler sig nødsaget til at tage mere af aktiviteten op i selve fonden og dermed går glip af den risikoafdækning og selskabsledelse, der ligger at have et holding- eller driftsselskab.

Omkostningerne for erhvervsfondene og deres virksomheder kommer efter alt at dømme til at blive langt større end det provenu på 200 mio kroner, som lovforslaget regner med. Erhvervsfondenes uddelinger andrager 4-5 milliarder kroner om året så fjernelsen af konsolideringsfradraget på 25% heraf vil givetvis blive større end de 100 mio som anslås at medgå hertil, selv om mange fonde ikke udnytter deres fradrag.

Herudover – og langt vigtigere – vil regelændringerne give anledning til et skattecirkus, hvor fondene for tvinges til ekstraordinære udbytter, interne lån og omlægninger af selskabsstrukturer, hvis de vil bevare deres nuværende beskatning. Alt sammen helt unødvendigt og uproduktivt og en svækkelse af konkurrenceevnen, men godt for revisorer og rådgivere.

Man kan tilføje, at indgrebet givetvis vil gå ud over uddelingerne så der bliver mindre tilovers til at støtte forskning og kultur. Det er uheldigt i en tid, hvor private midler og offentligt privat samarbejde ses som en løsning på mange samfundsopgaver, efterhånden som de offentlige budgetter beskæres.

Det er uheldigt, at regeringen og støttepartierne er villig til at løbe den slags risici for 200 millioner der jo er mindre end en dråbe i finanslovens hav - og særlig uden at have tid til at tænke dem ordentlig igennem. Det er rigtigt at den nuværende danske lovgivning er præget af lappeløsninger, men lapperierne er ikke tilfældige, og man må huske at fondene de fleste steder i udlandet slet og ret er skattefri.

Det bedste råd lige nu må være: Drop det! Drop det lovforslag!

  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post81

Disruption er ikke bare et modeord

PrivatPosted by Steen Thomsen 29 Dec, 2015 18:41:44

Det kan umiddelbart lyde mærkeligt, at mange erhvervsfolk nu begynder at tale om “disruption”. Det er jo mange år siden, vi først hørte om ny teknologi, innovation og informationssamfundet. Hvad er det nye? Er det ikke bare gammel vin på nye flasker? Nogle vil måske også mene, at disruption er noget der foregår i IT industrien i USA, og derfor ikke vil få den store betydning herhjemme.

I bogen The Second Machine Age fra 2014 af Erik Brynjolfsson og Andrew McAfee får vi noget af forklaringen på, hvorfor disruption kan vise sig at være mere end et modeord. Forfatterne argumenterer for, at den kumulative effekt af produktivitetsgevinsterne ved IT først nu for alvor begynder at vise sig. Det er ikke nyt, at der i årtier har været hastige produktivitetsgevinster på IT, der skønsmæssigt fordobler produktiviteten hvert andet år (Moores lov). Det nye består dels i at produktiviteten på i forvejen velfungerende produkter fortsætter med at øges dramatisk og dermed skaber kvalitative forandringer som selvkørende biler eller kunstig intelligens, der faktisk kan bruges til noget. Derudover er volumen på IT udstyret og dets samfundsmæssige betydning nu vokset så meget, at gevinsterne får langt større gennemslagskraft. Der findes ikke bare computere på ethvert kontor og i enhver fabrik. IT gennemtrænger forretningsmodellerne og skaber strukturforandringer i næsten alle brancher, selv om de er så forskellige som bankvæsen, transport og musik. Bankfilialerne erstattes i stigende grad af mobile banking. En Tesla kendes som en ”IPAD på hjul”. Netflix og Itunes har udkonkurreret biografer og pladespillere.

Potentialet er enormt og ser ud til at berøre hele samfundet .

Selvkørende biler er allerede nu en realitet og kan fuldstændig revolutionere ikke bare persontransport, men hele transportområdet.

På energiområdet indebærer Moores lov, at solenergien vil vinde, og vindenergien vil tabe. Årsagen er, at solenergi er elektronik og omfattet af Moores lov, mens vindenergien er mekanik, hvor produktiviteten i sammenligning vokser med sneglefart. På sigt vil solenergien yderligere presse priserne på de etablerede energikilder som olie og kul, der allerede nu udfordres af skiffergassen.

Undervisning revolutioneres allerede af internetbaseret undervisning kendt under betegnelse Massive Open Online Courses (MOOCs), og det er kun vanetænkning, der bestemmer, hvor hurtigt de slår igennem. Man kan populært sagt vælge mellem dyr personlig undervisning af svingende kvalitet og gratis on-line undervisning af de bedste lærere i verden.

Sundhedsområdet vil også på sigt blive revolutioneret, fordi teknologien allerede i dag gør det muligt at tilpasse diagnostik og behandling til den enkelte patients arveanlæg. Det har allerede længe stået klart, at DNA arbejder som et kompliceret program, der styrer kroppens processer.

Inden for detailhandelen er det et spørgsmål om tid, hvor længe der skal sidde nogen ved kassen.

Det store teknologiske potentiale tyder på en lys økonomisk fremtid. Dette til forskel fra pessimismen blandt økonomer som økonomiprofessor og tidligere finansminister Larry Summers , der taler om ”sekulær stagnation” på baggrund af de senere års svage økonomiske vækst. En af grundene er måske, at teknologien omdefinerer grænserne for hvad der er erhverv og hvad der er privat. Gratis ydelser som Facebook ,Youtube, Google Map eller Gmail indgår ikke i nationalproduktet, men udkonkurrerer producenter der tidligere udbød deres ydelser på markedsvilkår – for eksempel postvæsenet eller de forlag der tidligere udgav ordbøger og landkort.

Det ser ud som om hele dansk erhvervsliv vil blive forandret af den igangværende teknologiske revolution ligesom det blev forandret af tidligere revolutioner. Denne gang kommer det bare til at gå meget hurtigere, og det er farligt at sove i timen. Sådan set er løsningen enkel: det drejer sig om at stige på toget – eller blive kørt over.

  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post80
« PreviousNext »