Steen Thomsens blog

Steen Thomsens blog

Debat

Danske Kronikker

Slut med trylleriet

PrivatPosted by Steen Thomsen 25 Sep, 2016 07:43:57
Mervyn King har skrevet den hidtil bedste bog om finanskrisen. Læs min KRONIK.



  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post85

Trump er værre end Brexit

PrivatPosted by Steen Thomsen 24 Sep, 2016 18:07:55
Læs min blog her!


  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post84

Stol på din intuition

PrivatPosted by Steen Thomsen 05 Feb, 2016 20:34:36
Læs min blog HER.



  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post83

Lad markedet håndtere snyderne!

PrivatPosted by Steen Thomsen 29 Dec, 2015 18:55:26
BLOG



  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post82

Stop Hazardspil med fondsmodellen

PrivatPosted by Steen Thomsen 29 Dec, 2015 18:52:10

Der er i dag almindelig enighed om, at de danske erhvervsfonde er en succes, der har dannet et solidt fundament for udvikling af de største danske virksomheder. Vi har altså en model, der fungerer, og man skulle tro, at politikerne ville tænke sig godt om, før de pillede ved det.

Ikke desto mindre er regeringen og en række borgerlige støttepartier blevet enige om at forringe fondenes skattemæssige vilkår gennem et lynindgreb i forbindelse med Finansloven. Man vil ophæve et konsolideringsfradrag, der giver fondene mulighed for at fradrage uddelinger til velgørende formål med ekstra 25 pct. Derudover vil man ophæve overførselsreglen (også kaldet transparensreglen), der ud fra en koncernbetragtning giver fondene mulighed for at overføre deres fradrag for velgørende uddelinger til datterselskaberne. Begrundelsen er et ønske om et angivelig merprovenu på 200 mio kr til staten, der skal bruge pengene til lempelse af beskatningen af generationsskifte. Indgrebet skal gennemføres over hals og hoved med en uges varsel.

Lynindgrebet er uigennemtænkt og skadeligt for dansk erhvervsliv. Skatteminister Karsten Lauritzen er i denne sag blevet så dårligt rådgivet af sine embedsmænd, at det bør få konsekvenser.

Som der står i bemærkningerne til lovforslaget kan en afskaffelse af konsolideringsfradraget og overførselsreglen reducere de erhvervsdrivende fondes konsolidering og dermed potentielt reducere erhvervsinvesteringerne i Danmark. Begrundelsen for, at man alligevel vil gennemføre indgrebet er, at Skatteministeriet ikke har været i stand til at kvantificere effekterne heraf. En noget bagvendt logik må man sige.

En forudsætning for, at erhvervsfondsmodellen kan fungere effektivt er netop, at fonde og virksomheder konsoliderer sig, så de kan udnytte styrkerne ved langsigtet ejerskab. Det er nemlig svært at være langsigtet, hvis man ikke har nogen penge, og i værste fald kan fondene i den situation ende med at blive en klods om benet på deres virksomheder.

Afskaffelsen af overførselsreglen rammer den ligestilling mellem fond og selskab, der hidtil har været et grundprincip i fondslovgivningen. Det bør ikke have betydning for beskatningen, om en fond vælger at tage en indkomst i selve fonden, eller om den realiseres i et datterselskab. Konsekvensen af lovforslaget kan for eksempel blive, at fondene føler sig nødsaget til at tage mere af aktiviteten op i selve fonden og dermed går glip af den risikoafdækning og selskabsledelse, der ligger at have et holding- eller driftsselskab.

Omkostningerne for erhvervsfondene og deres virksomheder kommer efter alt at dømme til at blive langt større end det provenu på 200 mio kroner, som lovforslaget regner med. Erhvervsfondenes uddelinger andrager 4-5 milliarder kroner om året så fjernelsen af konsolideringsfradraget på 25% heraf vil givetvis blive større end de 100 mio som anslås at medgå hertil, selv om mange fonde ikke udnytter deres fradrag.

Herudover – og langt vigtigere – vil regelændringerne give anledning til et skattecirkus, hvor fondene for tvinges til ekstraordinære udbytter, interne lån og omlægninger af selskabsstrukturer, hvis de vil bevare deres nuværende beskatning. Alt sammen helt unødvendigt og uproduktivt og en svækkelse af konkurrenceevnen, men godt for revisorer og rådgivere.

Man kan tilføje, at indgrebet givetvis vil gå ud over uddelingerne så der bliver mindre tilovers til at støtte forskning og kultur. Det er uheldigt i en tid, hvor private midler og offentligt privat samarbejde ses som en løsning på mange samfundsopgaver, efterhånden som de offentlige budgetter beskæres.

Det er uheldigt, at regeringen og støttepartierne er villig til at løbe den slags risici for 200 millioner der jo er mindre end en dråbe i finanslovens hav - og særlig uden at have tid til at tænke dem ordentlig igennem. Det er rigtigt at den nuværende danske lovgivning er præget af lappeløsninger, men lapperierne er ikke tilfældige, og man må huske at fondene de fleste steder i udlandet slet og ret er skattefri.

Det bedste råd lige nu må være: Drop det! Drop det lovforslag!

  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post81

Disruption er ikke bare et modeord

PrivatPosted by Steen Thomsen 29 Dec, 2015 18:41:44

Det kan umiddelbart lyde mærkeligt, at mange erhvervsfolk nu begynder at tale om “disruption”. Det er jo mange år siden, vi først hørte om ny teknologi, innovation og informationssamfundet. Hvad er det nye? Er det ikke bare gammel vin på nye flasker? Nogle vil måske også mene, at disruption er noget der foregår i IT industrien i USA, og derfor ikke vil få den store betydning herhjemme.

I bogen The Second Machine Age fra 2014 af Erik Brynjolfsson og Andrew McAfee får vi noget af forklaringen på, hvorfor disruption kan vise sig at være mere end et modeord. Forfatterne argumenterer for, at den kumulative effekt af produktivitetsgevinsterne ved IT først nu for alvor begynder at vise sig. Det er ikke nyt, at der i årtier har været hastige produktivitetsgevinster på IT, der skønsmæssigt fordobler produktiviteten hvert andet år (Moores lov). Det nye består dels i at produktiviteten på i forvejen velfungerende produkter fortsætter med at øges dramatisk og dermed skaber kvalitative forandringer som selvkørende biler eller kunstig intelligens, der faktisk kan bruges til noget. Derudover er volumen på IT udstyret og dets samfundsmæssige betydning nu vokset så meget, at gevinsterne får langt større gennemslagskraft. Der findes ikke bare computere på ethvert kontor og i enhver fabrik. IT gennemtrænger forretningsmodellerne og skaber strukturforandringer i næsten alle brancher, selv om de er så forskellige som bankvæsen, transport og musik. Bankfilialerne erstattes i stigende grad af mobile banking. En Tesla kendes som en ”IPAD på hjul”. Netflix og Itunes har udkonkurreret biografer og pladespillere.

Potentialet er enormt og ser ud til at berøre hele samfundet .

Selvkørende biler er allerede nu en realitet og kan fuldstændig revolutionere ikke bare persontransport, men hele transportområdet.

På energiområdet indebærer Moores lov, at solenergien vil vinde, og vindenergien vil tabe. Årsagen er, at solenergi er elektronik og omfattet af Moores lov, mens vindenergien er mekanik, hvor produktiviteten i sammenligning vokser med sneglefart. På sigt vil solenergien yderligere presse priserne på de etablerede energikilder som olie og kul, der allerede nu udfordres af skiffergassen.

Undervisning revolutioneres allerede af internetbaseret undervisning kendt under betegnelse Massive Open Online Courses (MOOCs), og det er kun vanetænkning, der bestemmer, hvor hurtigt de slår igennem. Man kan populært sagt vælge mellem dyr personlig undervisning af svingende kvalitet og gratis on-line undervisning af de bedste lærere i verden.

Sundhedsområdet vil også på sigt blive revolutioneret, fordi teknologien allerede i dag gør det muligt at tilpasse diagnostik og behandling til den enkelte patients arveanlæg. Det har allerede længe stået klart, at DNA arbejder som et kompliceret program, der styrer kroppens processer.

Inden for detailhandelen er det et spørgsmål om tid, hvor længe der skal sidde nogen ved kassen.

Det store teknologiske potentiale tyder på en lys økonomisk fremtid. Dette til forskel fra pessimismen blandt økonomer som økonomiprofessor og tidligere finansminister Larry Summers , der taler om ”sekulær stagnation” på baggrund af de senere års svage økonomiske vækst. En af grundene er måske, at teknologien omdefinerer grænserne for hvad der er erhverv og hvad der er privat. Gratis ydelser som Facebook ,Youtube, Google Map eller Gmail indgår ikke i nationalproduktet, men udkonkurrerer producenter der tidligere udbød deres ydelser på markedsvilkår – for eksempel postvæsenet eller de forlag der tidligere udgav ordbøger og landkort.

Det ser ud som om hele dansk erhvervsliv vil blive forandret af den igangværende teknologiske revolution ligesom det blev forandret af tidligere revolutioner. Denne gang kommer det bare til at gå meget hurtigere, og det er farligt at sove i timen. Sådan set er løsningen enkel: det drejer sig om at stige på toget – eller blive kørt over.

  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post80

Fondsmodellen er nok verdens bedste ejerform

PrivatPosted by Steen Thomsen 29 Dec, 2015 18:39:38

Vi kan lige så godt sige det, som det er. Dansk erhvervsliv har med en blanding af tilfældigheder og fremsynethed udviklet verdens måske allerbedste ejerform: Den erhvervsdrivende fond. Som den eneste ejerform har erhvervsfonden til formål at være den bedste ejer for virksomheden. Man kan sammenligne med institutionelle investorer, der betragter virksomhederne som investeringsobjekter, der skal tjene deres økonomiske interesser. Eller kapitalfonden, der er interesseret i at sælge deres virksomheder til højestbydende efter en kortere årrække. Familievirksomheden kommer i sine gode øjeblikke tættere på erhvervsfonden, men også her ser man eksempler på familiemedlemmer, der er fløjtende ligeglade med andet end egne interesser. Det er langt fra altid, anden generation er i stand til eller ønsker at videreføre virksomheden

Samfundsmæssigt er erhvervsfonden ikke bare interessant, fordi den er en meget langsigtet og ansvarlig ejer, der lægger vægt på alle virksomhedens interessenter. Den spiller også en filantropisk rolle ved at dele ud til velgørende formål. Hvis det var en teoretiker, der havde fundet på denne tankekonstruktion, ville man have sagt, at det var for langt ude, at det var for godt til at være sandt. Men det er en model, der er udviklet og sat i produktion af erhvervsfolk, der i økonomisk teori betragtes som kolde rationalister, der ikke har andet en profitmaksimering for øje.

Fondsejerskabet er naturligvis ikke nogen badebillet. Det er en model, der ligesom andre konstruktioner afhænger af de mennesker, der udfylder den. Fondsmodellen kræver god fondsledelse, hvis den skal leve op til sit potentiale. Hvis der kommer en psykopat ind i en fondsbestyrelse, er fanden løs, fordi det er rigtigt vanskeligt at få ham ud igen. Derfor påhviler der fondsbestyrelserne et stort ansvar, som de heldigvis i de fleste tilfælde har været i stand til at bære uden at falde alt for meget igennem.

Der er heldigvis et aspekt ved fondsmodellen, der gør, at den tiltrækker de rigtige mennesker: det er svært at få noget ud af den økonomisk. Det giver ikke rigtig mening at sidde i en fondsbestyrelse, hvis man kun er interesseret i penge. Så er det bedre at finde noget i en kapitalfond. Derfor tiltrækker fondsmodellen en anden type, der er mere idealistisk og godt kan se en ide i at udvikle en virksomhed og bidrage til samfundsnyttige formål uden personligt at lukrere på det.

Når det er sagt, er det jo ikke nok at være et godt menneske, selv om det er den eneste rigtige begyndelse. En fondsbestyrelse arver desværre ikke stifterens forretningstalent. Men gennem trial and error har de danske fonde efterhånden udviklet ledelsesformer, der får det bedste ud af fondsejerskabet. Man skelner skarpt mellem uddeling og erhvervsvirksomhed. Man finder en passende balance mellem aktivt ejerskab og en uafhængig selskabsbestyrelse. Man tilvejebringer incitamentsordninger, der sikrer, at virksomheden ikke falder i søvn. Man stiller sig hele tiden spørgsmålet, om man nu også er den bedste ejer. Og så fremdeles.

Det er kun få, der forstår, hvor unikt fondsejerskabet i virkeligheden er. Det kan med lidt held komme til at fremstå som Danmarks største bidrag til menneskeheden – en ide, som vi ikke bare kan bruge selv, men som vi kan eksportere til en verden, der efter skandaler, opportunisme og bedragerier nærmest sukker efter gode ledelsesformer. Betingelsen er bare, at vi tør slippe lidt af janteloven i et øjeblik og erkende, at vi faktisk har noget, der er værd at byde på. Noget der dur!

Alt taler for, at vi skal tage denne chance – og ikke bare for vores egen skyld. Slip fondsejerskabet fri! Giv det lige vilkår skattemæssigt, så erhvervslivets idealister kan bruge det til at realisere en bedre verden.



  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post79

Hvordan får vi flere store virksomheder i Danmark?

PrivatPosted by Steen Thomsen 29 Dec, 2015 18:21:08

Professor Steen Thomsen, Center for Corporate Governance, CBSEn række af de store danske virksomheder har i de senere år vokset sig så store, at Danmark er blevet et koncernland med flere ansatte i udlandet end i Danmark. Koncernerne tjener godt med penge hjem til Danmark, og de tegner sig for hovedparten af den danske indsats i forskning og udvikling. Uden dem var vi er fattigt udkantsområde. Men vi hviler på laurbærerne. De fleste af dem blev skabt af vores bedsteforældre, og vi har ikke som USA formået at skabe nye giganter som Google eller Facebook. Vi kan ikke blive ved med at leve på fortidens succes, og skal vi have noget at leve af fremover, er vi nødt til at stille spørgsmålet, hvad skal der til for at skabe store virksomheder i dagens Danmark?

Det er umuligt at vide, hvem der bliver fremtidens vindervirksomheder. Næsten det eneste, der kan siges med sikkerhed, er, at de starter med at være små. Vi kan ikke skabe nye vindervirksomheder alene gennem erhvervspolitik, men vi kan skabe rammer, der forbedrer deres muligheder for at vokse frem.

Grundlæggende er der to veje til storhed i erhvervslivet: børsnotering eller det lange seje træk.

De unge amerikanske IT giganter er skabt via venturekapital og børsnotering. Det danske børsmarked er for tiden ikke ligefrem befordrende for håbefulde vækstvirksomheder, og det kunne der godt gøres noget ved. Pensionskasserne kunne eksempelvis overveje om der ikke trods alt var en forretningscase i at investere i danske virksomheder. Det er interessant, at et land som Israel trods langt vanskeligere rammevilkår har formået at skabe et blomstrende venture miljø for opstartsvirksomheder.

Vi kan også gøre det nemmere for virksomhederne at tage det lange seje træk.

Hvis man ser på det amerikanske eksempel, er mange af de nye successer skabt inden for IT, og man kan spørge, hvad der blev af den danske IT industri. Vi havde jo muligheder inden for mobiltelefoni (Storno, TDC), økonomisystemer (Navision), satellitkommunikation (Thrane og Thrane) m.v. Men som alt for ofte blev virksomhederne solgt til udlandet og blev ikke til noget. Man kan sige meget godt om udenlandsk ejerskab, men det er ikke sådan, de store danske koncerner skabes.

Vi skylder altså at interessere os for et langsigtet dansk ejerskab. Fondsejerskabet er baggrunden for mange af Danmarks succesvirksomheder. Men fondsstiftelse straffes i dag skattemæssigt, hvor stifterne i stedet burde have skattefradrag for at donere deres formue til samfundsgavnlige formål. De aktuelle planer om at lempe skatten ved fondsstiftelse viser sig desværre at være en paradeforestilling. En god start på at sikre fremtiden for dansk erhvervsliv ville være at sikre fuld skattemæssig succession til erhvervsfonde.

I familievirksomhederne er der tilsvarende skattemæssige problemer i forbindelse med generationsskifte. Man kan diskutere, om det er rimeligt at opkræve arveafgift, så længe pengene bliver i virksomheden, og efterfølgerne ikke realiserer en kapitalgevinst.

I det hele taget er den høje danske beskatning af kapitalindkomst en hindring for skabelsen af store virksomheder både på børsmarkedet og via familievirksomhederne. Den indebærer, at udenlandsk kapital har en konkurrencefordel, der er med til at svække danske virksomheders vækst og flytte arbejdspladser til udlandet.

Skattesystemet bærer altså et medansvar for den manglende dynamik i dansk erhvervsliv, men det er nok ikke bare et spørgsmål om penge. Efter forbillede fra kapitalfondene og andre betragter mange unge det som en stor succes at tjene en formue på at afhænde deres virksomheder. Det er nærmest en slags ideal at komme ud af det på den måde. Og ”køb og sælg fra” mentaliteten er blevet overtaget af den offentlige iværksættervejledning, der nærmest fra dag 1 opfordrer iværksætterne til at tænke over deres ”exit strategi”.



  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post78
« PreviousNext »