Steen Thomsens blog

Steen Thomsens blog

Debat

Danske Kronikker

Toshiba viste Japans svaghed

PrivatPosted by Steen Thomsen 29 Dec, 2015 18:07:56


Corporate Governance er blevet moderne i Japan som led i Abe regeringens forsøg på at revitalisere landets økonomi. I nye kodeks for corporate governance og stewardship forventes aktive ejere og uafhængige bestyrelser at ruske op i et erhvervsliv, der nu er godt på vej til et tredje årti med økonomisk stagnation. I virksomhederne tales der mere og mere om værdiskabelse og krav til egenkapitalafkastet på f. eks. 10% om året.

Japan har som bekendt en speciel corporate governance model karakteriseret ved krydsejerskab inden for virksomhedsgrupper (keiretsus), insiderdominerede bestyrelser, konsensusbeslutninger og livstidsansættelse. Modellen er blevet udfordret af den langvarige økonomiske krise. V, så virksomhedsgrupperne har solgt fra, mens udenlandske investorer nu ejer 30% af aktiemarkedet. På arbejdsmarkedet består en stigende del af beskæftigelsen af midlertidige ansatte, der ikke kan forvente at beholde deres arbejdspladser.

Virksomhedsgrupperne har dog i mange tilfælde bevaret effektiv kontrol, ligesom en væsentlig del af arbejdsstyrken fortsat betragtes som omfattet af den (implicitte) livstidsansættelse. Bestyrelserne er stadig domineret af virksomhedernes egne folk, typisk nuværende eller tidligere virksomhedsledere. Ofte varetages tilsynet med virksomhederne ikke af rigtige bestyrelser, men af en slags generalforsamlingsvalgte revisorer, der mangler magt til at udskifte direktionen eller påvirke virksomhedernes strategi. Hertil kommer, at afgåede virksomhedsledere tit bevarer indflydelse og tilknytning til virksomhederne som rådgivere. Insiderstyringen kritiseres af blandt andet den japanske regering og internationale investorer for at medvirke til manglende risikovilje og dårlig rentabilitet. Corporate governance reformerne består i al beskedenhed i, at 2 af bestyrelsesmedlemmerne (eller revisorerne) skal være uafhængige, altså komme udefra. Internationalt er standarden efterhånden, at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne er uafhængige.

Situationen spidsede til den 21. juli, da det blev afsløret, at en af landets mest velrenommerede og teknologiske førende virksomheder, Toshiba, har skjult tab på 1.2 milliarder US$. Den administrerende direktør Hisao Tanaka gik af efter for åben skærm at have undskyldt på traditionel vis med et 15 sekunders dybt buk. Han beskrev situationen som det største tab af brand image i virksomhedens 140-årige historie. Næstformanden fulgte med ud.

Toshiba historien illustrer nogle af svaghederne i den japanske ledelsesmodel. Underskuddet er åbenbart ikke af nyere dato, men arvet fra den foregående direktion og opstået som forsøg på at dække over et tab helt tilbage fra 2008 og vokset i omfang undervejs. Krav om øget rentabilitet gjorde det endnu sværere at indrømme problemerne. I en dansk eller amerikansk virksomhed ville en ny direktør givetvis straks have afskrevet så meget som muligt af forgængernes fejltagelser, men den går ikke i Japan, hvor den afgåede direktør sidder med ved bordet og den tiltrædende direktør måske har været med i beslutningerne.

Umiddelbart virker de japanske corporate governance reformer utilstrækkelige til at kickstarte aktiemarkedet og den økonomiske vækst. Men samtidig er der en reel bevidsthed i erhvervsliv og samfund om, at situationen er uholdbar. Toshiba-skandalen kan været det chok der skal til for at sætte en reformbølge i gang, og på den måde være til langsigtet gavn for virksomheden selv og det øvrige erhvervsliv.

Det er dog i den forbindelse også værd at bemærke, at der også er unikke kvaliteter i den japanske ledelsesmodel, som blandet andet viste sig under Fukushima jordskælvet og reaktornedsmeltningen i 2011, hvor medarbejdere og befolkningen systematisk satte hensynet til virksomhed og samfund over deres eget ve og vel. Japansk erhvervsliv har måske verdens mest loyale og hårdtarbejdende medarbejdere. Det sociale sikkerhedsnet er tyndt, og det er en social katastrofe at miste sin arbejdsplads. Det bør kunne lade sig gøre at gennemføre en forandringsproces, der tager hensyn til disse særlige vilkår. En god start ville være at virksomhederne fik nogle rigtige bestyrelser.



  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post75