Steen Thomsens blog

Steen Thomsens blog

Debat

Danske Kronikker

Erhvervslivet har intet at skamme sig over

PrivatPosted by Steen Thomsen 29 Dec, 2015 18:11:03

Erhvervslivet har ikke noget at skamme sig over

Professor Steen Thomsen, Center for Corporate Governance, CBS

Danmarks rolle under anden verdenskrig debatteres stadig i medierne seneste i en diskussion mellem Stine Bosse og Asger Aamund, hvor der blev pirket til vores angiveligt dårlige samvittighed på dette område. Som det ofte er tilfældet, drejer diskussionen sig ikke bare om historiske forhold, men bruges som et argument for, hvad vi bør gøre nu i dagens Danmark– for eksempel at stramme eller lempe asylpolitikken som konsekvens af fortidens synder. Man husker også Anders Foghs kritik af den danske samarbejdspolitik, der dannede en slags ideologisk baggrund for vores indsats i Irak og Afghanistan, selv om den ret beset ikke har meget med anden verdenskrig at gøre.

Hvis man faktisk er interesseret i besættelsestidens Danmarkshistorie (og ikke bare i at politisere) kan henvises til arkivar Birgit Thomsens bøger ”Værnemagerne” (om dansk erhvervsliv under besættelsen) og ”Kollaboration eller tilpasning” (om samarbejdspolitikken). Bøgerne findes frit tilgængelige på hjemmesiden værnemagerne.dk

Diskussionen om erhvervslivets rolle under besættelsen præges af påstande om, at dansk erhvervsliv på uskøn vis profiterede af samarbejdet med den tyske besættelsesmagt. Det er en myte. Dansk erhvervsliv blev under krigen underlagt en planøkonomi, hvor økonomiske mellemværender med besættelsesmagten og andre økonomiske forhold blev reguleret i detaljer af ministerierne, som politikerne havde ansvaret for. Dansk erhvervsliv opførte sig gennemgående eksemplarisk under besættelsen og var holdningsmæssigt ligesom resten af samfundet præget af antipati mod Nazismen og besættelsesmagten. Naturligvis var der undtagelser, der typisk blev straffet i retsopgøret efter befrielsen. Men det er ikke sådan, at dansk erhvervsliv har en arvesynd fra denne tid, som der er grund til at købe sig aflad for i nutidens Danmark.

Hvad angår det politiske samarbejde med tyskerne, er det værd at tænke over, hvad alternativet til samarbejdspolitikken ville have været. Udenrigspolitiske sonderinger før krigen viste, at de allierede ikke ville komme Danmark til hjælp. Det var militært set urealistisk at forsvare Danmark mod et tysk angreb, og vi havde heller ikke den samme strategiske betydning som Belgien og Holland. Derfor ville dansk militær modstand mod tyskerne reelt være meningsløs, fordi den ville ofre masser af menneskeliv til ingen nytte. Det var den slags overvejelser, der dannede baggrund for samarbejdspolitikken. Nogle ville måske mene, at vi af rent symbolske grunde burde have taget de tab, men det er ikke indlysende, hvilket synspunkt der er mest moralsk i den debat. Under alle omstændigheder er det absurd på andres vegne at erklære en offervilje nu 75 år efter, hvor det er helt gratis at gøre det.

Man kan på den baggrund undre sig over, hvorfor kritikken bringes på banen igen og igen. Ud over de politiske motiver til at klandre dansk erhvervsliv og demokrati skyldes det måske netop, at Danmark blandt andet takket være samarbejdspolitikken slap så umådeligt billigt. Ikke alene var der yderst få danske ofre sammenlignet med andre lande, vi bevarede også takket være andres indsats vores frihed og selvstændighed. Vi lider måske af en kollektiv version af det psykologerne kalder ”overlever skyld”, altså en dårlig samvittighed over ikke at have deltaget i de andre landes store lidelser. Det virker dog mere konstruktivt at kanalisere disse følelser over i en taknemmelighedsgæld over for lande som England og USA, der bar ofrene også på vores vegne. I erhvervslivet kan følelser som disse måske bidrage til en større forståelse for at bære de økonomiske omkostninger, der er ved at føre en uafhængig udenrigspolitik i forhold til Mellemøsten, Rusland og på sigt også Kina. Det er under alle omstændigheder bedre end at deltage i selvpineri over fortidens indbildte synder.

  • Comments(0)//blog.steenthomsen.com/#post76